Min far bemærkede en nytårsaften:  ”Det er med et vist vemod, vi går ind i det nye år”, men dengang var der ingen Corona-krise.  Det, der som dreng betød noget for mig, var fodbold og min favoritklub ”Fremad Amager.”

Men ikke nu mere.  Jeg husker 2. verdenskrig, som gik min syge mor på.  Man sang:  ”Når de tunge skyer trækker over Danmark…”

Danskerne tog let på det og sang også:

Bedre og bedre dag for dag,

bedre og bedre dag for dag,

du skal more dig og smile,

selvom verden syn´s du burde fortvi´le,

selvom stemningen er svag,

så synge med velbehag,

åh, åh, åh, åh,

det går bedre og bedre dag for dag!

”More sig og smile…”  Vi griner os til døde, og måske var det også sådan på Jesu tid, da uskyldige mennesker mistede livet ved et tårns sammenstyrtning el. det blodbad, Pilatus var ansvarlig for.  (Lukas 13),

Jesus grinede ikke.  Han prædikede i stedet øjeblikkelig og uopsættelig omvendelse som også i dag.

Nogle troende gik ind i det nye år i bøn, nogle måske helt alene.  Men jeg mindes nytårsaftener, hvor vi var en flok, der bad sammen kl. 12, mens kanonslagene bragede løs.

”Jeg er i grunden optimist”, sagde Billy Graham engang på et pressemøde, ”for jeg har lige læst Johs. Åb., og det ender jo godt!”  -  2/1.21 - jn