Mel.: Se, nu stiger solen af havets skød… (DDS 754)
Gud sit sollys atter vil til os nå, hvor al forårspragten vil genopstå, selvom meget endnu af sne er hvidt, snart på våren hilser en glad musvit!
Den frempipper: ”Bliv ikke vintertræt, snart Guds skaberværk er med pryd iklædt med et smil det genføder dig på ny med ny forårstrivsel opstemt og kry!
I den skønhed gi´r dig din Skaber del som en diamant eller dyr juvel, våren os beta´r med sit blomsterflor uden vinterkulde og frossen jord!
Skut dig derfor gerne endnu en stund, snart opvågne vil af sin vinterblund smilende den vår, som Gud selv har skabt, og som trods al kulde ej går fortabt!
Korset, hvor som synd´re vi bøjer knæ, skabte Gud engang som et frodigt træ, men derpå tog Kristus vor synd og skam, da Han til vor frelse blev soningslam!
Påskens højtid kom i en vårtid skøn, som lovpriste Himmelens Kongesøn, o, når Kristus for os udgød sit blod, hvorfor da som fjende Ham stå imod?
10.1.21 - jn
|