Forside Artikler Apostlens paradisiske lindring midt i lidelserne
Apostlens paradisiske lindring midt i lidelserne Udskriv Email
Skrevet af Alan Navaratnam   
Fredag, 13. august 2021 18:22

”Bliv mine efterfølgere, ligesom jeg igen er Kristi efterfølger!”  (1. Kor. 11:1)

Selv overfladisk læsning af Paulus´ liv gør enhver af os lille bitte.  Tænk på hvad han skriver herom i fx 2. Kor. 11.  Det er nærmest gudsbespottelse, når selvfede forstå-sig-på-magere kloger sig kritisk på apostlens ”kristologi”, sådan som det sker også idag. Men jeg er ikke deres dommer.

Dem skal Gud selv dømme.  Men jeg vil gerne dvæle ved den lindring, Gud gav Paulus i lidelserne, især da han engang ”blev bortrykket indtil den tredje Himmel”  (2. Kor. 12:2) – helt ”ind i paradiset og hørte uudsigelige ord, som det ikke er et menneske tilladt at udtale.”  v. 4.

Hvem kom de ord fra?  Fra de Kristi efterfølgere, der hinsides” er nået til fuldendelse”  (Hebr. 12:23).  Paulus kunne ikke gå nærmere i detailler, så herlig var denne oplevelse som forsmag på, hvad der endnu ventede ham.

Hvilken lindring for denne mand, som ikke havde et overfladisk, opstemt halleluja-liv med ”mishandlinger, nød,  forfølgelser, ængstende kår for Kristi skyld”  osv. -  Nogle tror ikke på de troendes bevidste tilværelse efter døden, nej, de sover blot, siges der.  Men jeg kan lide, hvad en forkynder engang sagde:  ”Hvis de sover, må de sove meget højlydt!”

Det, der sover, er kun kroppen, ”der sover under mulde”  (Dan. 12:2), men selve personligheden, den frelste sjæl, som nu er ”sammen med Kristus”  (Fil. 1:23) – er ikke i en sovende, bevidstløs tilstand.

Ingen kan tale så frigjort om sin afsked med dette liv som Kristi efterfølgere.  Er du en af dem, kære læser?  Det kan ske, hvis du som synder vender dig til Ham som din fortabte sjæls eneste Frelser. 3.2.21 - jn

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)