Forside Poesi ”Ved dit værk har du glædet mig, Herre!” (Sl. 92:5)
”Ved dit værk har du glædet mig, Herre!” (Sl. 92:5) Udskriv Email
Skrevet af Alan Navaratnam   
Fredag, 13. august 2021 18:07

Melodi:  O, salige stund uden lige…


Åh, selvom vi Ham ej beskuer,

hvor stundom Han synes os fjern,

mens djævelen åndslivet truer,

Han er dog i nøden vort værn,

men korsets forladthed Ham tynged,

vi selv derfor ej er forladt,

for hver den, som til Ham sig klynged`

til lys blev selv mørkeste nat!


Ja, se Ham som herlig opstanden,

nu på Ham er ej mere synd,

nu glædes vi kan med hinanden,

Hans frelsesværk frit da forkynd,

Hans herlighed Han os tildeler

i stedet for død og for grav,

løst er vi fra trældommens seler,

hver synd er i dybeste hav!


Du sådan en rigdom nu ejer,

som kommer til dig med sit smil,

så frydes du kan i Hans sejr,

just i denne nåde dig hvil,

o, strål du om kap med de frelste,

thi dette dig klæ´r, o det mærk!

Ja, pris Ham fra yngste til ældste

for Golgatas fuldbragte værk!


16.2.21 - jn

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)