Jeg glemmer aldrig, da Bibelen kom ind i mit vankundige teenager-liv, men gode bibel-elskende brødre blev brugt til at åbne op ordet for mig, hvilket i bund og grund var en Åndens gerning, for det er jo Ham, der har åndet på ordet, og som ånder på dem, der ”inddrikker” det.

Men dette svarer til andre bibellæseres erfaring.  I en gl. ovs. står der:  ”Dine ord blev fundne, og jeg åd dem!”  (Jer. 15:16).  Sådan kan det menneske sige, for hvem Guds ord er blevet mad og drikke dag for dag.

Mange år nu gået, og en dag skal jeg ikke mere skal læse ordet, men se Ham ansigt til ansigt, som er Bibelens Hovedperson, vor Herre Jesus Kristus, som jo selv er kaldt ”Ordet” (Joh. 1:1), men hvem véd? Måske skal jeg også læse i Himlen, for der står jo et sted, at ”bøger blev åbnet”.

De ord nævnte min ven, Th. Mundus, på sit sidste sygeleje, hvor han havde mistet synet – ja, denne benådede bibellærer, der åndeligt berigede min unge sjæl. Han øste af ordets kilder til velsignelse, vækkelse og frelse for mange. Han længtes efter atter at kunne se og læse.

I dag læser jeg ikke Bibelen som tidligere, hvor det drejede sig meget om bibelkundskab, men nu er det mere bibelerfaring, der fylder.  Du har måske hørt om den unge student, som til sine teologiske, tekstbevidste venner sagde: ”Jeg kan nu bedst lide min mors bibeloversættelse”.  Det fik dem til at undre sig. Var hans mor da teolog? Men han fortsatte:

”Min mor kunne hverken græsk eller latin, men hun oversatte Bibelen med dit liv”, og det prægede også hans liv. Åh, jeg er stadig vankundig , og jeg må stadig ind for Guds åsyn spørge Ham til råds om ”indholdet af denne bog”  (2. Kg. 22:13).  Jeg ”mestrer” den ikke, men er blandt de ”umyndige”, som er afhængig at Åndens hjælp og åbenbaring  (Mt. 11:25). Jeg er særligt beslægtet med dem, der  har det sådan, selvom de ikke er så mange.

11.10.20 - jn