Forside Poesi På evangeliets klippegrund
På evangeliets klippegrund Udskriv Email
Skrevet af Alan Navaratnam   
Fredag, 13. august 2021 17:44

Mel.:  Hvor Gud mig fører (DDS 23) el. Guds Søn kom ned fra Himmerig (DDS 488)


På evangeliets klippegrund

trods jorderigets plager

jeg i min svaghed stund for stund

betror Ham mine sager,

min sjæl i storm dig ej omkast,

thi den, som tror har ingen hast,

men bier på Guds time!


Til kødets arm slå ej din lid,

du vil kun skuffet blive,

og spild på ordstrid ej din tid,

lad heller dig hengive

til Herren med din sjælenød

og lad vor Frelsers kors og død

al kødets dødsdom være!


Som medkorsfæstet jeg mig ser

og tilmed medopstanden,

hvordan sig ellers livet ter,

Han fylder os til randen

med evangeliets nye Ånd

i enighed og fredens bånd

med Hans blodkøbte kirke! (Ap. G. 20:38)


10.10.20 - jn

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)