Forside Poesi Den friske dug ved morgengry
Den friske dug ved morgengry Udskriv Email
Skrevet af Alan Navaratnam   
Fredag, 13. august 2021 17:43

Melodi:  Jeg véd det Gud, jeg trænger til din tugt…


O, grund på Herrens dyrebare ord,

stræk til dets kilder dine skjulte rødder

hver dag ved Biblens rige, dækked´ bord

sid som Maria ved din Frelsers fødder!


Men gør det stille i al ydmyghed

og ej som skriftklogskabens bogstavstrælle,

men efter ordet bøj dig hungrig ned

og lad dig af dets rigdom overvælde!


Ja, sådan bliver Biblen atter ny,

den dig opfriske vil som dug på engen,

når du den lukker op ved morgengry,

og du udhvilet trænger ej mer sengen!


Sig ej at  du et ord ej har at  gi´,

når du opvarter dine gode venner,

thi ordet i en atmosfære fri

ved Helligånden atter os antænder!


Jeg savner dem, der elsked´ ordets trøst,

men som hos Frelseren er evigt hjemme,

her hører de ej nogen fremmed røst,

de ser Ham selv og hører Hyrdens stemme!


De fatter, hvad de ikke her forstod,

det gør de bedre end os alle sammen,

derfor med et fornyet troens mod,

syng også du af hjertet glad dit Amen!


- 8.10.20 - jn

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)