Forside Salmer Barnet – Guds gave
Barnet – Guds gave Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Mandag, 12. oktober 2009 11:49



Melodi:  Dybt hælder året i sin gang....

(Især tilegnet forældre, kommende forældre - og bedsteforældre!)

Det under føles lige stort,
Hver gang et barn bli´r til,
Det er som om al rænkespil
En nyfødt vejrer bort!

Hvad mennesker af stort har gjort
På denne blå planet,
Bli´r småt, når barnets smil med eet
Oplukker Himlens port!

I barnets blik du skuer ind
Som i et paradis,
Der smelte kan den hårde is
I hjerte og i sind!

O, se hvor lidelsernes Mand
I barnet fryder sig
Og i dets glade sang og leg,
Som fylder Himlens land!

Hvert barn, der som den lille spurv
Til jorden falder ned,
Opsamles til Guds riges fred
Som i Hans blomsterkurv!

Ja, barnet er Guds gave, som
Dig Himlen bringer nær,
Men denne fryd er for enhver,
Som barnligt vender om!

3.10.05

-jn

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)