Forside Artikler Den selvoplevede erfaring
Den selvoplevede erfaring Udskriv Email
Skrevet af Alan Navaratnam   
Fredag, 13. august 2021 15:57

”Vi véd, at Guds Søn er kommen, og Han har givet os forstand til at kende den sande…”  (1. Joh. 5:20)

”Og dette er det evige liv, at de kender dig, den eneste sande Gud og Ham, du har sendt, Jesus Kristus!”  (Joh. 17:3)

At kende Ham har med erfaring at gøre modsat blot en objektiv, kundskabsmæssig viden m. fast, mentalt greb om trosbekendelsens ritual eller ordene i ”Fadervor”. Nej han/hun erfarer noget med vor Herre Jesus Kristus.  Det er det, der ligger i grundtekstens ord at ”kende”.

Jeg mindes pludselig vor elskelige tyskfødte lærer i skolen, fru Thorenfelt, som ufortjent gav mig top karakterer.  I en af hendes timer diskuterede vi netop faget tysk.  Jeg bemærkede kådt: ”Med tysk har vi gjort erfaringer!” 

Men fru Thorenfelt smilede:  ”Det kan jeg hurtigt vise dig, Jørn, at det har du ikke!”  Hun havde så inderligt ret, jeg måtte nemlig bo dernede og gøre mine egne erfaringer med sproget, hvilket da også senere skete.

Kristendom er også erfaring, livserfaring, og ej død kundskab.

I den betydning taler Bibelen om at kende Kristus, ikke blot rent teologisk, men som en selvoplevet erfaring, der har en anderledes praktisk ”vægtfylde” end en korrekt terminologi.

De ovenfor citerede ord handler om et Kristus-troende menneskes åndsbårne svar til en måske veltalende, men gudfjendsk verden, og som kan sige med Paulus:  ”Jeg ved, på hvem jeg tror!”  (1. Tim.1:12, norsk) og ikke blot ”på hvad jeg tror”.  På dansk står der:  ”Jeg kender Ham, som jeg har sat min lid til!”  Gør du ikke det, har du hverken tro eller evigt liv.

14.1.21 - jn

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)