En kær og eksotisk smuk lille familie besøger os for at høre Guds ordog synge og bede med os.  Deres 2 små piger er 7 og 5.  De elsker at synge på flere sprog, - inkl. deres hjemlands, Sri Lankas sprog (tamilsk).  Børn er mine bedste tilhørere. De varmer og inspirerer mig.  Fra katolsk side har jeg engang hørt påstanden:  ”Giv mig et barn til det er 7 år, og det er katolik resten af livet!”  Måske er der noget om det.

Lærer du barnet et bibelord, vil det, næste gang vi mødes, glædestrålende citere bibelordet, de har lært udenad.  Det samme gælder de enkle børnesange.  En dag sagde den 7-årige Nataniela til mig:  ”Jørn,  vil du godt give mig en Bibel?”  Mit hjerte smelter, og ved næste, glade samvær lå der en fin, ny Bibel til dem hver  (Man skal jo ikke gøre forskel med børn).

De véd, den handler om Jesus, børnenes Ven over alle venner, og den dag beder jeg om må komme, da de sluger Bibelens ord, som jeg selv gjorde det, da Bibelen for alvor kom ind i mit liv i 14-års alderen.

Jesus smiler til de små, - hvorfra véd jeg det?    De små løb hen til Jesus for at røre ved Ham og Ham ved dem.  Det ville de ikke gøre, hvis ikke Jesus mødte dem med et kærligt smil.  Sure mennesker løber børn ikke hen til.  Sure voksne er det værste et barn véd.  Og det er Jesus enig i.

Der er ikke noget anstrengt og kunstigt over den bedestund, vi har efter stunden med Guds ord.  Børnene er ivrige efter at få lov at bede.  Og jeg selv har det som en ældre man, jeg hørte om i USA.  Han sagde:  ”Jeg beder altid de små bede for mig, fordi Herren er særligt glad for at bønhøre de små!

Når vi atter får normale, Coronafri tider, ønsker jeg vor stue må tiltrækkes af flere børn, thi barndommen og Bibelen (de hellige skrifter) hører sammen.  2. Tim. 3:15.  Er du åh så ”bibelstærk”, men gør du alligevel Bibelen til en lukket bog for de små, bedrøver du Frelserens hjerte, ja du gør Ham ligefrem vred (Mk. 10:14.

På vedh. fil får du et lille glad glimt af vore små venner.

15.3.21 - jn