Forside Poesi En lovprisningsode til våren
En lovprisningsode til våren Udskriv Email
Skrevet af Alan Navaratnam   
Fredag, 13. august 2021 15:41

Melodi:  Vi bor ej her…


I krokus- og I små erantisvenner

 vær atter hilset ligesom i fjor,

trods barske kulde I vårtiden kender,

jer skræmmer nemlig ej den kolde jord!


Solsorten sidder ikke passivt stille,

thi snart så er på ny det redetid,

og højt i luften høres lærkens trille,

der smitter os med sin livsglæde blid!


Vi på løgblomsterne tålmodigt venter

til påske kommer de, som det er skik,

og anemonerne os snart indhenter

med skovens tæppepragt, som er unik!


På bøgeskovens udspring må vi bie,

den os betager herlig frisk og grøn,

hvor ynglingen med sin udkårne pige

elskovens sødme finder dobbelt skøn!


Hvem evner vårens gaver at kapere?

Til stille rislelyde fra en bæk

jeg med en lille lur  vil retirere,

mens byens larm og jag er langt, langt væk!


Du vårens Majestæt og altings Skaber,

du forsmag giver på dit paradis,

i denne herlighed jeg mig fortaber

med højlydt tak og lov og evig pris!

18.3.21 - jn

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)