Forside Poesi Mine synder kastet i havets dyb (Mik. 7:19) – fiskeri forbudt!
Mine synder kastet i havets dyb (Mik. 7:19) – fiskeri forbudt! Udskriv Email
Skrevet af Alan Navaratnam   
Fredag, 13. august 2021 15:36

Melodi:  Nu rinder solen op…  (DDS 743) el. Halleluja, jeg har min Jesus fundet…


Tak, Herre, at jeg er

med dig forsonet,

Jeg gøre skal ej mer,

men nu fuldtonet

jeg kan lovsynge glad

om Kristi sejr,

som indebæ´r alt hvad

i Ham jeg ejer!


Jeg i al syndens skam

nok holdes nede,

men den borttog Guds Lam,

som allerede

sin frelse havde klar

fra evigheden,

men dog blev åbenbar

på jord herneden!


Det jeg bevidner nu

med frelsens glæde,

men al min fortids gru

jeg må begræde,

til Kristi nådes hav

jeg straks vil haste

min synd dybt i den grav

at evigt kaste!


22.3.21 - jn

Senest opdateret: Fredag, 13. august 2021 15:36
 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)