Mel.:  Vi bor ej her...

Du store hav, hvormed skal jeg dig ligne?
Guds nådes uudtømmelige dyb?
Den gode tanke må mig tit velsigne,
Jeg som Han fandt som syndens usle kryb!

I glemslens hav blev sænket mine synder,
Jeg løskøbt blev ved Kristi dyre blod,
O, hvilken nåde ordet mig forkynder,
Væk er det skyldbrev, som mig var imod! (Kol. 2:14)

Jeg kun i dette nådens hav kan trives,
I Kristus er min sjæl tilfreds og glad,
Og når af Kristi kærlighed vi drives,
Forsvinder uforsonlighed og had!

Er synden stor, er nåden langt, langt større,
Thi som vi havet ej udtømme kan,
Vi aldrig Kristi fylde kan udtørre,
Den strømmer som ”en flod med livets vand”  (Åb. 22:1)

Ja, foran Tronen er det glarhav klare (Åb. 4:6)
Som billede på det rene sandheds ord,
Som dig og mig skal brændende bevare
Ved Kristi Ånd, som i vort hjerte bor!

Undervejs over havet til Hirtshals, den 16.7.07

-jn-