”Gud steg op under jubel, Herren under hornets klang!”  (Sl. 47:6)

Her læser vi et Kristus-ord om Hans triumferende himmelfart. Både Luther og Spurgeon lærte, at Salmernes Bog er fyldt med et mægtigt Kristus-vidnesbyrds, og i den Ånd holdt Luther sine forelæsninger over Salmernes bog i i Wittemberg, medens Spurgeon brugte 20 år af sit 58-årige liv på en ypperligt vers-til-vers udlægning af den bog i et digert bogværk.  Et sådant Kristus-vidnesbyrd læser vi her fra Sl. 47:6.

Han, hvis komme til Betlehem udløste jubel og lovprisning fra ”en mangfoldig himmelsk hærskare”  (Luk. 2:13), frembringer også ved sin himmelfart enestående jubel, da de himmelske porte for Ham svingede op.  Eller forestiller du dig, at Himmelens hærskarer pludselig er tavse?

Nej, Han steg op ”under jubel” og til ”basuners klang” (gl. ovs.), som syndens larm ikke kunne overdøve.  Hør fryderåbet:  ”Løft eders hoveder, I porte, løft jer, I ældgamle døre, at ærens (el. herlighedens) Konge kan drage ind!”  (Sl. 24:7, 9).  Ja, Sl. 24 er (af Gud) anbragt efter Sl. 22, korsets salme,  og Sl. 23, salmen om Hyrdens omsorg under vor livsvandring og nu her i Sl. 24 som salmen om Kristus som den evigt herliggjorte Konge.

Troen ser Ham som den Konge, ”der en kort tid var gjort ringere end englene vi, fordi Han led døden, kronet med herlighed og ære…”  (Hebr. 2:10).  Ja, ”Han, som steg ned, er også Den, som steg højt over alle Himlene, for at fylde alt!”  (Ef. 2:10). O, lad os tilbede den Konge!

Og kniber det stundom med at se, kommer dagen, hvor vi skal se Ham (1. Joh. 3:2) og, som salmisten siger, ”mættes” ved Hans skikkelse. Sl. 17:15.

Da Kristi benådede vidne, Th. Mundus, lå på sit sidste og ikke mere kunne se at læse, dikterede Han denne Kristus-hilsen fra Es. 33:17 til bladet ”Morgenstjernen”:  ”Dine øjne får Kongen at se i Hans skønhed, de skuer et vidtstrakt land!”  Hvilken velsignet troshorisont!  Amen?  9/4.21 jn