Hvem er det, der ifg. teksten ”kommer sammen”? Det er selvfølgelig troende mennesker, der kan opleve samværet som Himmel på jord.

Men under Corona-krisen, hvor isolationens ensomhed berører mange, er ”Åndens samfund” (Fil. 2:1) dog stadig mulig på et beskedent plan.

Luther har sagt:  ”Hvis kristne kan komme sammen uden Guds ords forkyndelse, kan de ligeså godt lade være at kommen sammen.”  Men Luther var ikke ”overåndelig”, han elskede bordets glæder sammen med venner med glad lystighed og musik. Men han elskede også Guds ord.

Hvis fællesskabet er uden Guds ords tilstedeværelse ”i rigt mål” (Kol. 3:16), er fællesskabet ikke-eksisterende, hvad desværre er tilfældet i mange kristne hjem.  Der spises, skæmtes, siges morsomheder, osv., hvad der skal være plads til, men hvor tomt, hvis det er det hele.  Jo, aftenen kan måske afsluttes med et hurtigt ”fadervor” for skams skyld.

Jeg sendte engang en ung ven, jeg havde ført til Kristus, til privat samvær med kristne venner.  Jeg kunne pga bortrejse ikke selv være tilstede.  Men jeg regnede med, at han dér blandt medkristne, kunne blive åndeligt beriget og opvarmet og styrket i troen. Som ny i troen, blev han skuffet.

Han skrev til mig, der da befandt mig i udlandet, hvor intetsigende selskabet var.  Jo, de kom godt nok sammen, men noget åndeligt fællesskab mærkede han ikke, snarere frivol verdslighed.

En ung kvinde, jeg kendte, prøvede ved et veldækket bord at fremstamme:  ”Kan vi ikke hellere tale om, hvad det åndelige liv betyder for os?”  Hun gav stille bolden op på en fin måde og ”brød lydmuren”.

Sker det, kan pandemien måske blive en forklædt velsignelse.  16/4.21 - jn