Forside Artikler Kristus for os og i os.
Kristus for os og i os. Udskriv Email
Skrevet af Alan Navaratnam   
Fredag, 13. august 2021 10:43

Under et af mine besøg hos den kendte norske evangelist John Olav Larsen, spurgte han mig, om jeg nogensinde havde hørt den ejendommelige forkynder, Th. Mundus, hvad jeg med glæde kunne bekræfte.  John Olav Larsen fortalte mig hjertevarmt, hvor meget Mundus havde betydet for ham som ny i tjenesten.


Mundus og en anden norsk profil, A. Bjerkreim, var 2 mænd, Gud brugte i mit liv, og Han gør det endnu, når gode minder om dem trænger sig på.  Mundus og Bjerkreim var inderligt forbundne.  De var Guds ægte originaler og kopierede ikke hinanden.


Netop pga. det nære venskab , kunne de sige tingene direkte til hinanden.  Ved Bjerkeims 50 års fødselsdag havde Mundus sagt til sin ven:  ”Du kan forkynde Kristus for os, og det gør du så godt som nogen i Norges land, men at forkynde Kristus i os, kan du ikke!”  Det var sagt nænsomt i broderlig kærlighed, og det var nok sandt.


Mundus´ ord om nødvendigheden af at forkynde både Kristus for os og i os har fulgt mig , for jeg måtte lære at tilegne mig sandheden om at leve ud Kristus  i Åndens kraft og ikke bare registrere korsets lærdomme som smuk, teologisk lærdom.


Mundus sagde engang til mig:  ”Det er ikke nok at kende velsignelserne i Kristus, men disse må tilegnes i vort praktiske liv ligesom israelitterne til kæmpede det forjættede land.”  Med velsignelserne i Kristus kunne jeg begejstret tage verden med storm, men jeg måtte stadig gøre mine ydmygende Kristus-erfaringer. 


Jeg lærte også som noget absolut grundlæggende, at jeg både har Rom.br. 7 og 8 i mig, og at man ikke uden videre hopper fra Rom. 7 over i Rom.8.  De er begge tilstede i mig som de er det som konflikt i enhver genfødt og ærlig troende.


Men Rom. 8 er kaldt ”frihedens højsang” med ordene om ”livets Ånds lov i Kristus, som har frigjort mig fra syndens og dødens lov”  (Rom. 8:2).  Syndens og dødens lov (fra vor gamle natur) fjernes ikke, men der findes, tak og lov, en endnu stærkere lov, tyngdelov om du vil, i Kristus, som ”livets Ånd” vil virke i os, ikke til lovtrældom, men i glad, evangelisk frihed.  Vi spares ikke for den indre konflikt mellem kød og Ånd, men skal i og ved Kristus ikke forsumpes i den. Tværtimod.


Mundus sagde engang:  ”Du siger måske, at du ikke kan fordrage det og det menneske!  Nej, det kan du ikke, men Kristus kan!


Ja, sådan er i en nøddeskal evangeliet om både Kristus for os og i os.  1.5.21 – jn

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)