”….himmellysenes Fader, hos hvem der ikke er forandring
eller skygge, der kommer og går!”  (Jak. 1:17)

Når du nedbøjes og fortvivle vil
Og ej af hjertet mere kan dig glæde,
Det følelsernes lunefulde spil
Du skal i grunden ej begræde!

Trods flygtigt blad, der kastes hid og did
I efterårets mange barske storme,
Det atter blomstre vil i våren blid,
Som uforklarligt dit gemyt vil forme;

En sommerhimmel følger uden sky,
Hvor kræfterne du atter vil forny,
Kort sagt: hvordan det end dig går i livet
Med sol i sjælen eller vintervejr...

...i evangeliet solskin er os gi
Af følelser du skal dig ej kuldkaste,
Men hjælpeløs til verdens Frelser ha
Urokkelig er Kristi kærlighed!

4.11.00

jn