Forside Artikler Om at være indenfor og ikke ude udenfor!
Om at være indenfor og ikke ude udenfor! Udskriv Email
Skrevet af Alan Navaratnam   
Fredag, 13. august 2021 10:25

”Den, som kommer til mig vil jeg ingenlunde kaste ud udenfor!”  Joh. 6:37


Ja, sådan står der ordret. Dyrebare ord til hjælp for mange.  I en engelsk ovs., som blev meget brugt i min ungdom, står der så vidunderligt: ”Den, som kommer til mig, vil jeg aldrig, nej aldrig kaste ud!” På græsk endnu mere nøjagtigt:  ”…vil jeg aldrig, nej aldrig kaste ud udenfor!”


Kommer vi til Jesus, er vi indenfor i samme splitsekund, vi kommer


Hvad er så godt ved det ord?  Jo, kommer vi til Jesus, - dvs. som vi er – skal vi ikke vente på, at komme ind. Det er v jo allerede!


En mand udenfor inviteres ind, men da kan jeg ikke sige til ham: ”Kom indenfor!”  Han er jo inde.  Sådan også med Jesu ord.  Den, som kommer til Ham, er allerede inde og kastes aldrig, nej aldrig ud udenfor igen! 


Er  det virkelig til Ham, vi kommer til?  Farisæeren i templet bad ved sig selv (Luk. 18:11), men han bad i virkeligheden til sig selv ifg. grundteksten.  Sådan trådte han frem med al sin religiøsitet, men det var til sig selv, han kom og ikke som en fortabt synder til Jesus.


En ung pige klagede:  ”Jeg har prøvet at omvende mig, men det går ikke!   Hun fik nu at vide, at sand omvendelse er komme, som vi er til Herren, og derfor står der:  ”Omvender du dig, så vend dig til mig!” 


Farisæeren kom på sin egen fromhedspræmisser modsat den fortabte tolder.  Derfor gik han hjem ganske anderledes ”klædt på”, nemlig iført  Kristi retfærdighed, som forkyndes os så vidunderligt i de paulinske breve, fx 2. Kor. 5:21.


Joh. 6:37 er gode nyheder for den, som kommer. Også for dig?  Jeg selv véd ikke af noget andet, der kan glæde min fortabte sjæl! 

6/6.21 - jn

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)