Melodi:  Nu blomstertiden kommer…. (DDS 722)

Skøn er skærsommetiden,

hvor alt sig tegner lyst,

bortvejres sorgens kviden

i brisen ved vor kyst,

den er en Himlens gave

så ganske ufortjent,

som kan ej efterlave

det kløgtigste talent!

Jeg derpå stille grunder

i hjertedybet fro;

ja, under efter under

nu kappes om at gro,

og fuglesangens triller

udgør en symfoni,

som ingen mislyd driller

i denne harmoni!

Jeg sådan bli´r lysvågen

ved årle morgengry,

jeg førhen gik til åen,

hvor ænder søger ly,

men svaghed vil mig hindre,

ej kroppen varer ved,

men lys ej bliver mindre

min skyfri evighed!

Dér venter mig en sommer

med Herren Jesus Krist,

at snart Han til mig kommer,

herom jeg er bevidst,

når Ånden mig tilhvisker,

hist er mit sande hjem,

o, mig det håb opfrisker,

mens lyk´ligt jeg når frem!

6.6.21 - jn