Melodi: Gak ud, min sjæl, betragt med flid… (DDS 726)
Glæd dig i Ham af hjertets grund, syng ud, min ven, med frigjort mund om Kristi rige nåde, så sandt du er i frelsen klædt, o, må det ord vi fatte ret, ej andet kan dig både! *)
For Gud vi som fortabte står, hvor intet godt ved os forslår, men håb har dog hver synder, der sænker angrende sit blik som told´ren, der til templet gik, dog uden fromme bønner!
At stå som han for Gud i skam men vende sig til det Guds Lam, som bar alverdens synder, du bliver da retfærdiggjort, hvor intet for dig er så stort som det, Hans blod forkynder!
Men farisæeren også bad med ord, han kunne udenad, om hvad han med sig smykker, ak, ak, Ham hører Himlen ej, thi den, som fromt vil bryste sig, på selvbedraget bygger!
Bort da med alt skinhelligt pral og selvforherliget moral, som ingen vegne fører, Hans Helligånd os vise må, at allerførst vi må forstå, at Gud kun synd´re hører! 9.6.21 – jn *) gavne
|