Forside Poesi Nåde over nåde!
Nåde over nåde! Udskriv Email
Skrevet af Alan Navaratnam   
Fredag, 13. august 2021 10:19

Mel.:  Nu rinder solen op af østerlide…  (DDS 743)


I Kristus er jeg glad og vel til mode,

i Ham jeg har ej andet varigt gode,

i Ham jeg Gud påkalder som min Fader,

som derfor aldrig mig ej i stikken lader!


Jeg trods al ulyst lærte Ham at kende,

hvis nåde grænseløs er uden ende,

hvor jeg for Ham står ikke mer i pjalter

i kraft af blodet dér fra korsets alter!


Jeg fatter ej, hvorfor Han mig udvalgte

og iblandt alle sine frelste talte,

o, det er en af nådens store gåder,

hvor Hans barmhjertighed alene råder!


Med alle ting jeg kan for Tronen træde

iført retfærdighedens rene klæde

og vide, at Han hører suk og bønner

som kommende fra sine ægte sønner!


Den nåde er mit kald af vid´re bringe

som en af Herrens allermindste ringe,

jeg efter verdens gunst vil ej mer angle,

thi jeg i Ham skal ej mer noget mangle!


Lad Herrens venner være vel til mode

og med mig synge denne lovsangsode

slå derfor al dit mismod ud af kroppen,

da er i Kristus du igen på toppen!


12.6.21 - jn

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)