Mel.: Bryd frem, mit hjertets trang at lindre… (DDS 508) – 18/6.21- jn

Den nåde, jeg nok aldrig fatter,

som Jesus lærte om sig selv,

men jeg den stadig mere skatter,

thi den for mig er livets elv,

hvoraf min sjæl af tørst kan drikke,

jeg den udtømme kan slet ikke!

Med den fortabte søn jeg lignes,

som fandt sin lyst i gudløshed,

men dér fortabte dog forpines

med sjæleangst og ingen fred,

dog Herren drog mig selv tilbage

for nådens liflighed at smage!

Du mig som genfødt barn optugter

nok strengt, men dog med nådens trøst,

så jeg for dig kan bære frugter

tilgivet, ja, for hver en brøst,

hvor syndigheden blev kun større,

mer åbne blev din nådes døre!

I denne nåde jeg stortrives

fuld af min Frelsers kærlighed,

mig af dens store rigdom gives,

en fryd, hvorom ej verden véd,

den frit tilbydes hver en synder,

det evangeliet forkynder!

Hvordan mit liv sig ellers arter,

mit hjerte har nu Kristi fred,

thi nådens ord er nu mit charter

trods al min skam og usselhed,

lad blot mit timeglas udrinde,

i nåden vil jeg mig forbinde!

18.6.21 - jn