Forside Artikler Kristendom og LGBT-rettigheder
Kristendom og LGBT-rettigheder Udskriv Email
Skrevet af Alan Navaratnam   
Fredag, 13. august 2021 10:13

Foranlediget af ”Sjællandskes” positive omtale 19/6 af den årlige, populære Pride dag, hvor Vordingborg-sektionen glædestrålende fortæller om regnbueflagning fra de kommunale bygninger i perioden 12.-22. august, vil jeg som kristen udtale, at også jeg går ind for LGBT-menneskers rettigheder med samme ret til lovfæstede vedtag som alle andre.


De har fx krav på både lægehjælp og  politibeskyttelse i tilfælde af vold.  Deres rettigheder er i virkeligheden legio.  Men det betyder ikke på nogen måde mit bifald til homoseksuel praksis eller for den sags skyld hetero løssluppenhed.  Min samvittighed er bundet til dette kristne lands kristne bibel, hvor apostlen Paulus´  ord vejer tungere end folkeopinion, verdenssamfund, Christiansborg, den liberale gejstlighed, FN, EU og WHO, og hvad der ellers munder ud i euforiske Pride-optog.


Andre kristne tror jeg deler min overbevisning uden at fordømme den enkelte homoseksuelle, som er omfattet af Kristi kærlighed med tilgivelse og forsoning for al synd uden undtagelse og i enhver skikkelse.  Kun få af mine trosfæller tør dog vove pelsen,  tale Roma imod og hejse trosflaget, der overstråler ethvert blafrende regnbueflag, men er prisen at stå alene, siger jeg med Henrik Ibsen:  ”Stærkest er den mand, som står alene!”


Jørn Nielsen, H.C. Lumbyes Vej 159A, Næstved.

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)