Ja, det vil vi ved Guds nåde gøre, thi menneskeord skuffer bare.

At se hen til Herrens ord er at se hen til Ham selv, som det hedder i Es. 45:22:  ”Se hen til mig og bliv frelst!” (eng. ovs.), for Hans ord er ligeså godt som Hans person.

”På knæ for Bibelen, professorer!” råbte Indre Missions høvding, Vilh. Beck ved et stævne i Bethesda i 1896, hvor han stod nok så isoleret.

Der er en klassiker om den gudfrygtige, ældre kvinde, der blev spurgt:  ”Hvordan har du det?” Hun svarede:  ”Et øjeblik!”  Så slog hun op i sin Bibel og sagde:  ”Tak og lov, det står der endnu!” Så hun havde det godt!

En ung mand delte rum med en ældre prædikant.  En tidlig morgen så han ham læse i Bibelen ved lyset fra vinduet.  Han sagde:  ”Jeg læser nu Bibelen for djævelen!” Ligesom Herren gjorde med sit ”Der står skrevet!”

”Støv på din Bibel er rust på din sjæl!” (C.H. Spurgeon)

Bibelen har kun liden plads i den kristne kirke udover den lovbefalede ”dagens tekst” om søndagen.  Længere er mange præster ikke kommet. Akkurat som på Jeremias´ tid:  ”De, der syslede med loven (dvs. præsterne) kendte mig ikke!”  (Jer. 2:8)  Det gør mange heller ikke i dag, for ”Guds ord er ej i dem!”  (Jer 5:13), og det kan altid mærkes.

Men er Guds ord i dig som en selvoplevet frelseserfaring, har du også i dig et personligt, evangelisk vidnesbyrd, der brænder efter at gøre  evangeliet kendt og dermed gøre rette fyldest i tjenesten  (2. Tim. 4:5).

Jeg har ofte takket Herren for de åndelige redskaber, Han sendte på min vej som ung, og som lærte mig at elske Guds ord og forkynde det for andre.  Sådanne vejledere (Hebr. 13:7) er sjældne i dag.

4.7.21 - jn