Forside Poesi Sneglen og rosenhækken.
Sneglen og rosenhækken. Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Mandag, 12. oktober 2009 06:43


efter H.C. Andersens ”Sneglen og rosenhækken”.

Sneglen og rosenhækken, de to,
Som havde så meget få´t givet,
Just disse kom nu i en dialog
Om ”kald” og mening med livet.

Rosenhækken ej havde den vid,
Som sneglen ku´ lægge for dagen,
Rosenhækken blot spredte med flid
Sin duft, som var hovedsagen.

Sneglen var tænkeren frem for alt
Og kunne så dybt reflektere,
Rosenhækken var – kort fortalt –
En glædesspreder, ej mere.

Men verden vor snegl ikke brød sig om,
I sneglehuset derinde,
Den havde nok i en ”kristendom”,
Som den i sig selv kunne finde.

Dog, rosenhækken så ”dybt” tænkte ej,
Dens kald kunne andet ej blive
End glæde at sprede på andres vej
Og duften at videregive.

”Du spilder dit liv”, siger sneglen nu hvast,
alt mens den af kedsomhed gaber,
”Du, som ej en tanke kan holde fast,
vil altid forblive en taber!”

Og sådan de to blev i dagevis ved,
Fra sneglen kom tanker så fine
Mens rosenhækkens umiddelbarhed
Var sneglevennen en pine.

Ak, vogt dig for pseudo-dybsindighed,
Som ingen vellugt kan sprede,
Må hel´re som hvert lille rosenbed
Vort kristenliv stråle af glæde!

(Psa. 34:6)


22.9.00

jørn nielsen

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)