Der har stundom været indslag i radio/TV om forhenværende Jehovas Vidner men sørgeligt udvandet, synes jeg.

Det interesserer mig at høre om, hvilket liv de så har fået, men fra at tro på noget er det nu blevet til tro på ingenting blandet med en vis kynisme.

Jeg har mødt  ex-J.V., som har fået en personlig oplevelse af frelsen i Kristus, og som ikke mere kunne reducere Ham til en højtstående engel.

Jeg vover at invitere dem indenfor for at vidne om, hvordan Kristus kom ind i mit liv gennem evangeliets troværdige vidnesbyrd (1. Tim. 1:15), som gjorde Bibelen til ikke blot min højeste, men eneste autoritet.

Et par J.V. købte endda min sidste lille bog om Kristi komme og endetidens hovedlinjer.  Det kunne TV gerne producere noget om for også ad den vej at pege på de fortabtes eneste Frelser.

En ung pige (19) spurgte, om hun måtte komme igen og da tage sin far med, hvad hun naturligvis var velkommen til.

I stedet for opslidende diskussioner tæller det personlige vidnesbyrd  tæller mest og kan måske bane vejen for samtale om Guds dyrebare ord.

”Vidnesbyrdet, min søn, er det stærkeste bevis på kristendommens sandhed”, sagde John Wesley´s far til sin søn.  Lina Sandell synger:

Sig dem blot, hvad du har fundet,

tal blot om, hvad selv du så,

om Hans nåde uden lige

kærligheden til de små.

Har du noget bedre at foreslå?  I så fald hører jeg gerne fra dig.

7.7.21 - jn