”Den retfærdige vælger sin græsgang.”  (Ord. 12:26)

Sådan står der på dansk, men ikke i andre oversættelser. I min tyske Bibel står der dog noget lignende.

I Jer. 50:19 står:  ”Jeg fører Israel tilbage til dets græsgang…”  Der bruges ofte lignelser og profetord om jordbrug til Israel som landbrugsnation.

Der tales her om åndeligt at nære sig ved friske græsgange.  Jeg forklarede engang, mens vore 2 piger var ganske små, hvad ordet ”grønne vange” i Sl. 23:2 betyder, nemlig ”det grønne græs”, hvortil den ældste , vel i 4 årsalderen, bemærkede:  ”Ja, og det græs visner aldrig!”

Børn er spontane, men denne ”bibelkommentar” har fulgt mig som et stadigt ekko i mit liv på ordets græsgange. Dets friskhed formidler Guds gode Ånd, når vi mindst venter det el. mest trænger til det.

Uden et sådant forhold til Guds ord dør og visner vi og bliver underligt ”tørre” og teoretiske uden levende vand strømmende fra vort liv (Joh. 4:14).  Men det går an, tak og lov, under Åndens opvækkelse at sige med salmisten:  ”Jeg har gennemtænkt mine (egne) veje og styred min fod tilbage til dine vidnesbyrd” (Sl. 119:59), dvs. til ordets friske græsgange.

Jeg har før citeret Spurgeon, og det bør kunne tåles at gøre det igen: ”Støv på  din Bibel er rust på din sjæl!”        En norsk forkynderven sagde engang:  ”Du elsker ikke Jesus mere, end du elsker din Bibel!”

Vi efterlyser i første række ikke skolede teologer, men praktiske efterfølgere, som åbner deres Bibel og forkynder ud fra den (D.L. Moody)

Hjertelig velkommen da tilbage på Bibelens evigt friske græsgange!”

24.7.21 - jn