Melodi:  Nu falmer skoven…  (DDS 729)

I sommerfuglevenner små

med mange vingers vrimmel

stor glæde vi af jer kan få

som kom I fra Guds Himmel!

Sensom´ren I gør smuk og rig,

velkommen vi jer byder,

I hver især er elskelig,

der snævre grænser bryder!

Os giver I en lærdom stor

med yndefulde vinger,

ja, tak for hvert et ordløst ord,

som som´rens smil os bringer!

Når skoven falme vil igen,

og når I ej mer kommer,

jeg atter til jer drømmer hen,

ja, til en ny skærsommer!

Held dig hvis du Guds skaberhånd

i denne pragt fornemmer,

da vil i dig du få en vår,

som du ej straks forglemmer!

Den sans for alt, hvad Gud har skabt.

her Frelseren os lærte,

o, må den lærdom ej gå tabt,

men gribe om vort hjerte!

25.7.21 - jn