Forside Salmer ”Vi er ambassadører på Kristi vegne!” (2. Kor. 5:20, engelsk ovs.)
”Vi er ambassadører på Kristi vegne!” (2. Kor. 5:20, engelsk ovs.) Udskriv Email
Skrevet af Alan Navaratnam   
Fredag, 13. august 2021 09:26

Melodi:  Et kors det var det  hårde, trange leje…  (DDS 209)


Guds Helligånd vil nænsomt mig forklare,

hvordan jeg med Guds ord vor tid skal svare,

hvor mennesker går vildsomt rundt i blinde,

o, må jeg ved mit vidnesbyrd dem vinde!


I egen kraft jeg kommer ingen vegne,

jeg lære må med Åndens hjælp at regne,

fornøden nåde Han mig dertil giver,

hvor Kristi kærlighed mig trofast driver!


I verden, som er ond i alle sinde,

forståelse jeg dér vil aldrig finde,

dog når vi evangeliet forkynder,

Guds Ånd vil kalde på hver udvalgt synder!


Men denne nåde åben står for alle,

som sig af Ånden lade vil sig kalde,

thi Herrens frelsesvilje er til stede,

hver omvendt synder Han modta´r med glæde!


Evangelistens gerning Gud velsigner,

han med frimodighed blandt menn´sker triner,

ambassadørens kald er ham en ære,

ej nogen anden ønsker han at være!


27.7.21 - jn

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)