Melodi:  Se, nu stiger solen af havets skød… (DDS 754)

Vårens kulde stadig har sol og smil,

hvor alt koldt fortrænger så kærligt mildt,

denne gave blomsterne glad modta´r,

thi med længsel de på den ventet har!

Våren den er mere end blot en sol,

den på evangeliet er symbol,

med sin varme har det vort hjerte fyldt,

ja, dets glæde mærker vi uforskyldt!

Lyset, som i mørket fra Herren kom,

skinner i os trods al vor fattigdom

i vor Herre Jesus og bare dér,

som vor stedse vår midt i al slags vejr!

Verden os pådutter sin falske trøst,

som dog ej kan mætte vort tomme bryst,

livets blomster visner og græsset med,

men Guds frelse varer i evighed!

Selv jeg stunder til evighedens hjem

hist til Himlens nye Jerusalem,

solen dér er Herren i guddomspragt,

dér vi stråle skal i vor nye dragt!

22.5.21 - jn