Hos et omvendt menneske forvandles fjendskab mod Gud til kærlighed med dette omkvæd:  ”Vi elsker, fordi Han elskede os først!”  (1. Joh. 4:19).

Som dreng husker jeg mit fjendskab mod Gud. Fik jeg fx en bog,  gennembladede jeg den hastigt for at se, om ordet ”Gud” var nævnt.  Hvis det var tilfældet, smækkede jeg bogen i.  Jeg var dens (og Guds) fjende.

Det ændrede sig totalt, da Herren frelste mig, uden jeg dermed blev en engel. Jeg gjorde mig ikke mere lystig over synden, men bekendte den med sorg, når den overlistede mig, og jeg greb efter 1. Joh. 1:9.

Ak, kristne kan hade hinanden.  Jeg har kendt forsamlinger med indbyrdes had, - nogle kunne ikke døje hinanden.  Men da siger apostlen:  ”Den, der ikke elsker, kender ikke Gud…”  1. Joh. 4:8.

På en af mine rejser besøgte jeg 2 både biologiske og kristne brødre med bopæl lige ved siden af hinanden. Tænk, de havde ikke været på talefod i over 40 år.  Det skyldtes oprindelig en bagatel om retten til noget jord.  Den ene var endda prædikant.  Jeg prøvede forgæves at få dem forliget.

Uforsonlighed blandt kristne findes, men apostlen Johannes (kærlighedens apostel) går i rette med det kristne hykleri:  ”Den, som siger, at han er i lyset, og dog hader sin bror, han er endnu i mørket!”  De kan gå i samme kirke, men er som luft for hinanden og hilser ikke.

En ”from” svigersøn sagde om sin kristne svigermor:  ”Jeg ser ikke til den side, hun er!”  Dette er had.  Men til hendes begravelse lød fra ham kun lovord.  Et sådant hykleri er blandt kristne gangbart, men ikke hos Gud.

En kristen søn anklagede sin gudfrygtige far for at være nærmest sindssyg og foreslog ham psykiatrisk behandling.  Men nej, det var sønnen, der var syg og hadsk, ikke hans far, som elskede sin søn, men sørgede over ham.

Fjendskabet nedrives kun eet sted, nemlig ved korset og korsets forkyndelse.  Ef. 2:16.  -  2.6.21 - jn