Forside Poesi ”Og lyset skinner i mørket…” (Joh. 1:5)
”Og lyset skinner i mørket…” (Joh. 1:5) Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Lørdag, 05. december 2020 10:57

Mel.:  Op dog Zion, ser du ej… (DDS 380)


O, hvad ser vi i advent,

bli´r vi mer med Jesus kendt?

Ham vor Bibel taler om

som Fredsfyrsten selv Han kom!


Må hver smukke adventskrans

kaste særlig stråleglans

på det evangelium,

som er frelsens store sum!


Stå da frem til hver en tid

og forkynd med ekstra flid

denne højtids sande Helt,

som fra Gud er os bemeldt!



Syng for store og for små

i palads og ringest vrå

glad om den opstandne Krist

som vort hjertets højtidsgæst!


Adventskransens stille skær,

står  vort hjerte særligt nær,

thi når Kristus peges på,

glædens bæger tømmes må!


Brændes end vort livslys ned,

skinne vil den herlighed,

som i Kristus varer ved

her og i al evighed!


30.11.20 - jn

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)