Forside Artikler Vort kald midt i smerten
Vort kald midt i smerten Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Søndag, 30. august 2020 06:37

Mens vi smertes over at se dannebrog vaje side om side med det modbydelige regnbueflag til besudling af vort folkestyre og endog vort kongehus, er det ikke bedre i USA, hvor præsidentkandidaten Joe Biden & co. blåstempler homoseksualitet i den frie kærligheds navn.  Hvordan skal vi som kristne reagere?

Nogle velmenende kristne venner resignerer og siger:  ”Forholdene er nu engang, som de er, og dem kan vi ikke forandre på” – underforstået:  Lad os alligevel prøve at få det bedste ud af situationen og gøre vor kristelige indflydelse gældende i det politiske liv og trods alt gøre verden til et bedre sted at være!”

Men skal vi det? Nej, åndsfyldte kristne udstråler en  anden dynamik uden, ganske vist, de afgørende stemmer, men dog med den dyrebare tro på en forkastet, men  herliggjort Frelser.  ”For din skyld dræbes vi dagen lang, vi er regnet for slagtefår, men under alt dette mere end sejrer vi ved Ham, som elskede os.”  (Rom. 8:36-37).

Vi lever lykkeligt med dette paradoks, og ingen kristen vil på sit dødsleje fortryde, at han/hun blev en kristen på efterfølgelsens og forsagelsens præmisser.  Som Moody sagde på sit dødsleje:  ”Dette er min kroningsdag, som jeg har ventet på!”

Genfødte kristne har evighedens horisont over sit liv, som uvægerligt afspejler evighedens stråleglans i Jesus Kristus.  Et sådant glad liv ønsker jeg for vor familie i USA og i Danmark.  Og for familien i Norge.

Det er dybt ulykkeligt, at vor smukke kronprinsesse skal holde LBGT-festivalens hovedtale på lørdag.  Trods pomp og pragt har consensus-Danmark for længst påkaldt sig Guds retfærdige dom.  ”Jeg skælver for mit land, når jeg tænker på, at Gud er retfærdig”, sagde præsident Jefferson (1743-1826).

Men Herren er stadig langmodig pga. sin frelsesvilje (2. Pet. 3:9), og vort kald som kristne er at forvalte og formidle evangeliets troværdige vidnesbyrd ”i den dertil bestemte tid”  (1. Tim. 2:6). Og den tid er nu!  Så får det briste eller bære.  Det lykkelige slutresultat kender vi jo, thi ”sommeren er nær!” (Luk. 21:30)

21.8.20 - jn

 
Copyright © 2020 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)