Forside Salmer Sommerfuglen kaldet Admiralen
Sommerfuglen kaldet Admiralen Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Onsdag, 19. august 2020 17:24

Melodi:  Op al den ting, som Gud har gjort..  (DDS 15)


Dit vakre navn er Admiral

med rette du det bærer,

i haven er din katedral,

dit nærvær den beærer!


Du er din egen majestæt,

men selv du véd nok ikke,

at Gud har dig en pragt iklædt,

som blænder vore blikke!


Ja, sådan er du havens pryd,

men du deraf ej praler,

du tilmed er hvert lærreds fryd,

når kunstnere dig maler!


Jeg ejer selv ej det talent,

som jeg ej efteraber,

jeg tror dog, du til mig er sendt

fra vores fælles Skaber!


Ak, fattig er det menneske,

som Ham slet ej fornemmer

og ej Hans guddomspragt kan se,

som som´ren i sig gemmer!


Den uforstand kun varer til

vor Frelser atter kommer,

Hans herlighed forvandle vil

alting til evig sommer!

15.8.20 - jn

 
Copyright © 2020 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)