I mine yngre dage kunne jeg og nogle kolleger sige små vittigheder om rollator-fænomenet.  Særligt morsomt var det at forestille sig, at netop jeg, den engang åh så sportstrænede, måske en dag ville vralte afsted med en sådan gangstøtte.  Jeg ville have forsvoret, at dette nogensinde ville ske, og at jeg skulle synke så dybt.

Men det er imidlertid blevet en del af min glade hverdag.  For efter at jeg p.g.a. en gammel lidelse var faldet nogle gange og måtte hjælpes op af næstekærlige naboer, indså jeg visdommen i at lade mig indrullere i rollator-klubben.  Alternativet havde været en stillesiddende og vægtforøgende tilværelse i lænestolen.  Men nu holder rollatoren mig i næsten trimmet form.

Man kan gå sig til mange gode tanker, sagde som bekendt Søren Kierkegaard  - ja, selv med en rollator, hvorpå man sætte sig, når man trænger en hvil og i dens kurv have ting og sager, fx en vindjakke, hvis kolde skyer pludselig skulle gøre den nødvendig.

Jeg gætter på, at der blandt avisens læsere findes andre ikke så få håbefulde rollator-motionister.  Dem sender jeg en kærlig tanke og et tillykke med denne gode opfindelse i en tid, hvor der findes på så meget andet galt.

22.7.20 - jn