Forside Artikler Ikke had, men kærlighed
Ikke had, men kærlighed Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Mandag, 10. august 2020 17:00

Efter at have læst debatindlægget ”Fra dårlig til værre i Polen” d. 28.7. af Robert Winther, som bekender sig som homoseksuel, forstår jeg ham nærmest derhen, at man er hadsk, imod menneskerettigheder, diskriminerende og asocial, hvis man misbilliger homoseksuel praksis og en LGBT-livsstil  i øvrigt.  Men det gør jeg altså uden at hade nogen.

For jeg står på Bibelens standpunkt, hvad den danske kirke også formelt gør, og vor fælles Bibel er klar, som f.eks.. i Rom. 1:27::  ”Ligeledes vendte også mændene sig fra den naturlige omgang med kvinden og optændtes  i deres begær efter hverandre, så at mænd øvede skamløshed med mænd og pådrog sig den velfortjente løn for deres forvildelse.” I Sverige risikerer man fængselsstraf, hvis man læser det bibelord op for børnene udenfor selve religionstimerne.

Men ordene står der, skrevet af den forkætrede Paulus, som ikke prædikede had, men derimod Kristi kærlighed også for den meget homoseksuelle by Korint, hvor nogle homoseksuelle blev vundet for evangeliet (se f.eks. 1. Kor. 6:11).   Samme evangelium forkynder jeg ihukommende, hvad jeg lærte i min barndom:  ”Gud hader synden, men elsker synderen!”

Jørn Nielsen, H.C. Lumbyes Vej 159A, Næstved

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)