Melodi: Gak ud, min sjæl… (DDS 726)
O, lær i denne sommertid af skaberværkets flid og id, at al dens fylde stammer fra Ham, dens store Arkitekt, som kom i Kristus til vor slægt, hvor synd´re Han annammer!
Thi sommersolen slår ej til trods Skab´rens kærlige goodwill, hvis vi fra synd skal reddes, mens aftensolen smukt gik ned, for os Guds Søn den korsdød led som måtte Ham beredes!
Den børnelærdom med de ord mig sagde desværre ikke spor i skolens klassestunder, dog før det med den helt var slut, kom evangeliet som ”input” ind i mig som et under!
Da blev hver årstid ekstra skøn, jeg bag dens skønhed så Guds Søn som sandt ophav til livet, i mine unge år det kom, da jeg til Kristus vendte om og evigt blev tilgivet!
Nu smukkere er fuglesang hver morgen indtil solnedgang, og op i højheds sale, dér siger stjernerne i kor: Hvor er den Majestæt dog stor, som kan os slig tiltale! 19.7.20 - jn
|