Æblegrenen og mælkebøtten.

Efter H.C. Andersens fortælling ”Der er forskel!”

En æblegren en mælkebøtte ynked
For dennes ubetydelige stand,
Men mælkebøtten tav og aldrig klynked,
Den lod sig træde på i ukrudts land.

”Den er så middelmådig og almind´lig”,
Sagde æblegrenen, mens den knejsed stolt,
”Den store forskel mellem os er pinlig”,
Den sukked selvbetydningsfuldt og koldt!

Men solens stråler skinned på dem begge
Og kyssed dem med al Guds kærlighed,
Som syntes ingen blomst at foretrække
Og ej på noget ukrudt at se ned!

I børnene fandt ”fandens mælkebøtte”
Små venner med små barnehjerters fryd,
Hos dem den gjorde trods sin ringhed nytte
Og blev en del af vildbukettens pryd!

Og inde i den fine stadsestue
Stod mælkebøtten og hin æblegren
I hver sin vase, hvor den unge frue
dem så og frem fandt malerpenselen!

”Hvor er I skønne hver på jeres måde”,
Grevinden var til næsten tårer rørt,
”Guds skaberværk i sandhed er en gåde”,
Hun sagde, mens maleriet blev fuldført!

Men solen kyssed fortsat med sin sødme
Den ringe blomst og æblegrenens pragt,
Som just ved denne nåde måtte rødme,
Thi sejret havde kærlighedens magt!

Er du som mælkebøtten mon for ringe
Til æblegrenens blomst i fornem dragt?
Ak, måtte disse vers dig lindring bringe
Thi intet ”ukrudt” viser Han foragt!

12.1.02

jørn nielsen