Selvom jeg næsten ikke orker flere non-stop Corona-udsendelser, bed jeg alligevel mærke i appellen til samfundssind og gensidig hjælpsomhed. 

Det mindede lidt om 2. verdenskrig, hvor ængstelsen i DK nok ikke var så stor som nu, hvor alt er lukket ned, hvad det jo trods alt ikke var under krigen. Statsministeren foreslog fx at bruge telefonen nu, hvor det er slut med den selskabelige hygge, vi ellers er så kendt for. Ja, betimelige ord.

Mindretallet af Kristus-troende, genfødte mennesker, må have en hilsen at bringe fra en anden verden, fra Kristi rige, som de troende allerede befinder sig i (Kol. 1:13).  Dette er i sandhed en ”udfordring”, som ellers er blevet et forslidt ord brugt i tide og utide.  Men vore ansvarlige politikere mener det godt, ligesom jeg ikke tror, de hykler, når vi mange gange om dagen hører dem tale om ”situationens alvor”, men som ellers er uudholdelig i længden og derfor må dulmes med tom underholdning.

Min moster Gerda, som for længst er hjemme hos Herren, og som i øvrigt var manio-depressiv, ringede mig tit op for at give mig et ord.  ”Jeg har et ord til dig”, sagde hun.  Jeg mindes hende med stor glæde og har ofte spurgt mig selv:  Hvor mange er det i grunden, der pr. tlf. blot ville give mig et Guds ord? Meget, meget få.  I hendes tid var der ikke verdenskrise som nu, for dengang kørte velfærdsstaten velsmurt og kry på skinner.

Jo, som kristne bør vi i endnu virkeligere forstand efterkomme statsministerens opfordring til at ”komme hinanden ved” i denne tid, men med et evangelisk, opbyggeligt fortegn og sige som min skrøbelige moster:  ”Jeg har et ord til dig!” -  hvis vi vel at mærke har et sådant ord.

Jeg husker i gamle dage, at Denis Clark fra Sydafrika ofte sang den dybtfølte sang ”In times like these you need a Savior”, hvis fulde tekst jeg hermed vedhæfter.  Du kan også høre den med musikledsagelse på google. Og syng den så for dig selv og for andre.  I telefonen måske.

24.3.20 - jn