Forside Poesi Nådens evangelium – vort frihedsbrev
Nådens evangelium – vort frihedsbrev Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Lørdag, 20. juni 2020 12:13

Mel.:  Ingen er så tryg i fare…  (DDS 49)


Evangeliets ord os glæder

som en vellugt alle steder,

ser i Kristus vi os frie,

vi om Ham da kan ej tie!


Hvis vi ordet modta´r villigt,

bli´r det ej letkøbt og billigt,

nej, i nåden vi os sænked´,

Han ”den skønne skat” os skænked´! *)


Vi som frihedsbrev det kender

mens Hans nåde os antænder,

men som helgener syndfrie

vi ej indgår i Guds rige!


Med vort liv i vore hænder

vi vor syndighed erkender,

men har vi end mange brister,

nåden Han os ej fravrister!


Vi med ordet og i bønnen

kæmper troens strid mod synden,

over os er Kristi banner,

sådan vi Hans samfund sander!


Må Han holde os i støvet,

sand gudsfrygt bli´r dér udøvet,

thi vi kan os kun fornøje

ved vor Frelser at ophøje!

25.3.20 – jn


*) se 2. Tim. 1:14

 
Copyright © 2020 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)