Forside Poesi Den slukkede tørst
Den slukkede tørst Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Lørdag, 20. juni 2020 11:53

Mel.:  Som tørstige hjort monne skrige…  (DDS 410)


I Herren jeg har livets Kilde,

selv når jeg kan føle mig tør,

i Ham kan jeg tidligt og silde

glad trives i al slags humør,

når troen mod Kilden sig retter,

og sjælen af Ordet sig mætter,

hvad kan jeg forlange mon mer?


Mens legemet langsomt nedbrydes,

og hjertet tit vansmægte kan  (Sl. 73:26)

af Herren jeg dog ej forskydes,

min trofaste Klippe er Han,

jo mer jeg den sandhed betænker,

Han mere ny nåde mig skænker

som lise med levende vand!


Min fortid tit øger mismodet

med syndighed og uforstand,

men alt, som blev dækket af blodet,

i Kristus jeg påregne kan,

Hans nåde er rig og langt større,

end alt, hvad min sjæl vil forstyrre,

og hvad jeg af fejltrin begik!


Mit ansigt jeg rent kan nyvaske

i Kristi retfærdigheds dragt,

der ej er en fromhedens maske,

som er med selvgodhed belagt,

i Ham står jeg uden anklage,

Han vil mig hver dag efterjage

med godhed og miskundhed stor!  (Sl. 23:6)


17.5.20 - jn

 
Copyright © 2020 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)