Forside Salmer Nåde over nåde
Nåde over nåde Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Mandag, 12. oktober 2009 04:58



Mel.:  Op alle folk på denne jord, Guds kærlighed at kende….


Vor Frelsers nåde den er stor,
Jeg aldrig den dog fatter,
Ej andet ord på denne jord
Tilfulde det erstatter.
Her er kun én fortjenstfuldhed,
Vi har ej spor at gøre med,
Den sig mod korset retter!

Han for min arme sjæl har gjort,
Hvad ingen kan opfinde,
Hvem ellers kan min synd ta´ bort,
Mens jeg endnu var fjende?
Hvad i mit liv er uopfyldt,
Det gjorde Kristus uforskyldt
Og lod mig til sig binde!

Thi kærlighedens stærke bånd
Får loven til at blegne,
At leve glad i Kristi Ånd
Og ordet at tilegne,
Det er just nådens frihedskår,
Som ingen selvretfærd forstår,
Den kommer ingen vegne!

Guds nåde i min alderdom
Jeg særligt må påskønne,
Dens kilde løber aldrig tom
Som denne verdens brønde!
Hver dag er nåden frisk og ny,
Ja, længe inden morgengry
Med dug på enge grønne!

Kun nåden mig opdrage kan,
O, hvilken levemåde!
Thi intet andet liv går an,
Om end det er en gåde,
At jeg i Kristus udvalgt blev,
Og at Han aldrig mig afskrev
Er nåde over nåde!

9.6.09

-jn-

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)