Spørgsmål:  Hvad er din indstilling til de moderne bibeloversættelser, som vel mere er såkaldte meningsoversættelser end ordrette oversættelser?

Svar:  Jeg er skeptisk.  I Danmark har vi flere af slagsen.  Man taler fx om ”Bibelen på hverdagsdansk”, og en del frikirker bruger dem rask væk.  Argumentet er, at selvom der godt nok ikke er tale om en nøjagtig oversættelse, så er det selve meningen, der tæller, så bibellæsningen bliver så  ”spiselig” som mulig.  Det kaldes også rent teknisk en parafrasering af bibelen, dvs. en fri omskrivning af det, der oprindeligt står.

Når jeg er skeptisk og ikke kan anbefale en sådan håndtering af Guds ord, er der flere grunde, der vejer tungere end det besnærende i at få serveret et sprog, som svarer mere til moderne talemåde og jargon:
For det første er faren ved en sådan  ”folkelig” omskrivning, som i virkeligheden ofte er en slags fortolkning, at vi står i fare for at manipulere med selve verbalinspirationen, dvs. vor tro på Bibelens ordrette inspiration og ikke blot en forblommet anerkendelse af, at Bibelen indeholder Guds ord.  Der advares mod at tage ”noget bort fra denne profetiske bogs ord” (Åb. 22:19).  Læg mærke til, at der er tale om selve ordene og ikke deres mening.  Denne advarsel gjælder i sin sammenhæng specielt Åbenbaringsbogen, men er anvendelig på alle Bibelens bøger.  Jeg har gang på gang lagt mærke til i de populære meningsoversættelser, at man rask væk fjerner ord, som enten skønnes overflødige eller som man synes kan gøre tydeligere ved at tilføje nogle uddybende, forklarende udtryk.  En sådan omgang med Guds ord finder jeg højst betænkelig.

For det andet er den opbyggelige bibelforståelse ikke et spørgsmål om intellektuelt at kunne vride de rette ord sammen, men at leve i et ydmygt afhængighedsforhold til Helligåndens fortolkning og åbenbaring af det skrevne ord.  Om netop Helligåndens vejledning ind i Guds ords sandhed taler salmisten så vidunderligt:  ”Tydes dine ord, så bringer de lys, de giver de enfoldige indsigt!”  (Psa. 119:130).  Men hvem er det, der tyder Guds ord for os?  Er det sprogfolk, der er dygtige til at omskrive Guds ord og gøre det mere ”hverdagsagtigt”?  Nej, det er den 3. person i Guddommen, om hvem der står:  ”Han, sandhedens Ånd, skal vejlede jer til hele sandheden.”  (Joh. 16:13).  Det er Ham, der gør, at ”vi kan lære at kende, hvad Gud i sin nåde har skænket os” så at vi kan være ”lærte af Ånden”  (1. Kor. 2:12-13) – og ikke af mennesker (selvom Gud bruger mennesker).

For det tredje beror bibellæsning ikke på evnen til at kunne forstå alt, vi læser.  Thi også her gælder det, at vor forståelse og vort kendskab er kun ”stykkevis”.  Jeg citerer ofte Billy Graham, som i sin ungdom kæmpede med mange problemer i Bibelen, indtil han en aften bøjede sine knæ og ind for Herrens ansigt udtalte:  ”Der er meget i den bog, jeg ikke forstår, men fra nu af vil jeg alligevel i tro tage imod alt, hvad der står som dit ord og forkynde det som dit ord.”  Billy Graham hævdede, at fra den dag kom der en ny kraft og autoritet over hans tjeneste.  Vi gør vel i at følge hans eksempel.

Og til allersidst.  Naturligvis sker der en sprogudvikling gennem tiderne, og derfor må også Bibelen ajourføres med de ord, vi bruger i dag.  Vi siger fex ikke længere ”eder”, men ”jer”, og vi siger heller ikke ”karsk”, men ”rask”, osv.  De fleste af vore opvakte unge er gode til sprog.  På engelsk er der mange gode hjælpebøger, som kan give en fin indføring i fx grundsproget, ligesom en god pålidelig engelsk bibel kan være et ypperligt supplement til det selvstændige bibelstudium.  Endelig burde efter min mening også mange af vore unge lære sig det græske grundsprog, thi dér åbner sig allerede et helt bibliotek af tankerigdom for den flittige student.

Den ganske skrift er indblæst af Gud (2. Tim. 3:16), og som den lærde Hugo Odeberg engang sagde:  ”Det betyder, at Gud har åndet på sit ord, og at Han ånder på os, når vi læser det!”

-jn- 

10.6.09