Forside Salmer ”Jeg gør dig til hedningelys!” (Es. 42:6)
”Jeg gør dig til hedningelys!” (Es. 42:6) Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Lørdag, 20. juni 2020 10:25

Mel.:  Den signede dag med fryd vi ser…  (DS 402)


Til hedningelys blev Kristus gjort

for sjæle i skyggedale,

ja, også for mig i mørket sort,

jeg kunne herom ej tale,

før med evangeliet der blev lyst

og vækked mig op af dvale!


Jeg var uden Ham i hedningland,

om end jeg nok salmer lærte,

formørket var endnu min forstand,

som lod sig af synd tilsværte,

men Hyrden mig søgte og selv kom

med frelse ind i mit hjerte!


Det lys, som Han tændte i min sjæl,

skal nu for fortabte skinne,

der kan Ham som lys erfare selv,

om de sig af Ham la´r finde,

det mægtige ord:  ”Der blive lys!”  (1. Mos. 1:2)

nu rettes mod ånd´ligt blinde!


Hans frelsestid er slet ej forbi

selv nu tæt på Herrens komme,

ja, vejen til Ham er endnu fri

alt er endnu ikke omme,

o, må vi da ej belejlig tid

da tabe i dyre domme!


1.4.20 - jn

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)