Forside Salmer ”Årle bringer jeg dig min sag og spejder!” (Sl. 5:4)
”Årle bringer jeg dig min sag og spejder!” (Sl. 5:4) Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Lørdag, 20. juni 2020 10:18

Mel.:  Løft dit hoved du raske gut…


Årle bring du for Gud din sag,

meningsfuld bliver da din dag,

vil du ved gry sådan spejde,

troen Gud vil bearbejde!


Thi din tro er ej teori,

i Guds vilje den vandrer i,

så du kan Hyrdens røst høre

og af Hans Ånd la´ dig føre!


”Tidsånd” ofte der tale om,

hold dig dog til den kristendom,

hvori Han vil dig oplære

uden al selvros og ære!


Herrens ord til dit hjerte knug,

vend dig fra tidens skik og brug,

lad ordet dig gennemsyre

og dine handlinger styre!


På Guds levende ord dig kast,

stå du sådan i Kristus fast,

lad det ej blive ved drømmen,

men gå med Ham imod strømmen!


For dig banen Han kridter op,

hvor Han end føre vil din krop,

om du kun svaghed fornemmer,

i dig sin sag Han blot fremmer!


1.3.20 - jn

 
Copyright © 2020 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)