I mit barndomshjem havde vi engang besøg af gode kristne brødre, som drøftede åndelige spørgsmål, som optog mange desillusionerede troende. Men så sagde en af brødrene, en god indremissionær: ”Hvor ganske anderledes er det med Kristus og Hans ord. De er fulde af lys!” Jeg var ganske ny i troen og havde ikke så meget lys udi teologien, men jeg følte mig instinktivt tiltrukket af denne indremissionærs betimelige ord. Men ak, jeg husker godt, at der var en tid som dreng, hvor jeg levede i mørke uden selv at vide det, indtil evangeliets lys skinnede ind i mit formørkede hjerte (2. Kor. 4:5). Da skete det under, som apostlen Paulus tilskriver Guds suveræne frelses- og skaberakt: ”Af mørke skal lys skinne frem!” Uden dette ”skal” ville jeg stadig have været i mørke. Nu er mit kald på lige fod med andre Kristi disciple at skinne ”som himmellys i verden, medens I fremholder livets ord.” (Fil. 2:16, gl. ovs.). Du og jeg trættes nok af at høre på de mange tomme ord, politikerne fremholder for hinanden. De er ikke livets, men mørkets ord. Vi kan fristes til at gå i rette med dem, men da fortrænges bare livets ord. Da jeg blev stille for den ”udfordring”, fik jeg lyst til på ny at ”kridte” skoene og slå følge med dem, der spreder lys gennem evangeliets ord frem for at kaste med mudder efter hinanden. Ak, det bliver nok det, vi bliver vidner til, jo tættere vi kommer fx på det amerikanske valg i nov. Jeg læste om ørkenkrigen i Nordafrika, at general Rommel for at narre englænderne hvirvlede en masse sandstøv op i luften for at det skulle se ud, som han var ved at angribe med en stor tankvognstyrke. Det lykkedes ikke. I den åndelige krig er det ikke vort job af hvirvle en masse støv op, så at evangeliet forplumres, men som apostlen siger, at gå åbent til værks ved åbent og med evangeliets lys at forkynde sandheden. Og så tænker jeg på indremissionæren og hans ord om lys ved at forkynde Kristus. Det sker, når livets ord fremholdes, ikke os selv. 25.5.20 - jn
|