Forside Salmer Pinsen er ingen farce!
Pinsen er ingen farce! Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Lørdag, 20. juni 2020 10:01

Melodi:  I al sin glans nu stråler solen…  (DDS 290)


En billig farce er ej pinsen

som hændt langt borte i provinsen,

den kom i Israels metropol

som ny og himmelsk sommersol

med Ånd og liv og perspektiv,

ja, vindende og impulsiv!


Af nogle blev den dog bespottet,

som ønsked´ pinsens kraft boycottet,

thi de Guds arge fjender var,

som pinsen gav kun hånligt svar,

men kunne ej dog sige nej,

da Ånden banede sig vej!


I pinsen Kristus blev ophøjet,

som Satan havde ondt beløjet,

men af sin Ånd Han rigt udgød,

hvad Han os vandt ved korsets død

ja, til os små, som ville få

kraft med Hans frelses ord at gå!


Vi pinsens Ånd må selv erfare,

vi så´n kan pinsen bedst forklare,

ej nytter fromme sandhedsord

med fint og dækket nadverbord!

I hjertet ind kom du Guds vind,

væk i os et fornyet sind!


30.5.20 - jn

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)