Forside Salmer Nedsænket i havets dyb (Mik. 7:19)
Nedsænket i havets dyb (Mik. 7:19) Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Torsdag, 21. november 2019 14:14


Mel.:  Mit hjerte altid vanker... (DDS 125)

Er jeg i Kristus renset,
da rækker frelsen vidt,
ved nåden ubegrænset
er jeg min fortid kvit,
den tit kan mig dog skræmme,
når Satan er på spil
med en bagvaskers stemme,
der kun forhåne vil!

Da søvnen fra mig viger,
min fortid martrer mig,
om hjælp mit hjerte skriger,
men ak, det hjælper ej,
kun indtil Ånden peger
på den opstandne Krist,
i hvem jeg frelsen ejer
trods hver en fortids brist!

I Kristus frelst ved blodet
al synd nu druknet er,
Guds Ånd har mig indpodet,
at dybt i havet dér,
jeg skal nu ej opfiske
min fortid, som er slut,
jeg heller vil opfriske
Hans frelse hvert minut!

21.11.19 - jn

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)