Hvorfor så vred?

Danmark vedkender sig Gud i det offentlige rum, selvom Han helst skal henvises til et lukket rum (kirke el.lign.)  Men Hendes Majestæt Dronningen bekender sig offentligt til Ham hver gang, hun for åben skærm og i bedste sendetid udtaler ønsket:  ”Gud bevare Danmark!”

Dronningen har landets højeste rang – som hendes undersåtter bør vi følge hendes ex og vedkende os Gud i det offentlige rum.

Nogle bliver vrede, ja ligefrem aggressive, når jeg bekender mig til Guds sandheds bog, Bibelen, og bevidner, hvad Han dér har sagt.  Men det gør Danmark allerede formelt ved i Grundloven at bekende sig til en kristen kirke, dvs. en Kristus-troende kirke.  Og den bekender sig jo til Bibelen.

En nabo blev vred, da jeg talte om glæden ved at kunne gå en lys evighed i møde hinsides død og grav.  ”Tal ikke om det!” vrissede hun.  Jeg sagde til hende:  ”Jeg har intet gjort dig, så det er ikke mig, du er vred på.” Hvorfor så denne vrede?  Det er vort fjendske sind mod Gud, siger Kol. 1:22.

Danmark bekender sig officielt til Kristi evangelium og til Hans kors, blot se vort flag.  Alligevel spurgte en mand mig, hvilken sekt jeg kom fra, da jeg gav ham mit lille kort.  ”Hvorfor spørger du om det?” spurgte jeg.  ”Jo, jeg kan se, at det taler om Jesus Kristus.”  Det var altså nok.

En kollega blev vred og heftig, da jeg nævnte det med Gud i det offentlige rum, og han gav den ikke for lidt.  Hvorfor så vred?  Vi er ellers de bedste venner.  Han var ikke vred på mig, selvom han lod vreden gå ud over mig.  Det er det indbyggede gudshad, han giver luft uden han selv véd det.

Men sådan var jeg selv, før jeg mødte Guds kærlighed i Jesus Kristus.  Jeg kunne sige, som en mand engang sagde:  ”Hvis Gud virkelig har elsket mig så højt hvorfor da fortsat være hans fjende?”  Korset er udtryk for fjendskab, vort fjendskab.  Det er også, og endnu mere, udtryk for Guds kærlighed.

For således elskede Gud verden, at Han gav sin Søn, den enbårne, for at enhver, som tror på Ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv!

-jn-

29.5.09