Forside Salmer Guds skinnende lys! (se 2.Kor. 4:6)
Guds skinnende lys! (se 2.Kor. 4:6) Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Fredag, 08. november 2019 09:24


Mel.:  Lær mig, o skov, at visne glad...  (DDS 537)


Mig, Herre, lær i mørkets tid
at se dit lys med ekstra flid
dér hvor kun lyset skinner,
for det kun er i Jesus Krist,
alt andet er kun tomt og trist,
men ak, kun få det finder!

Dit ord er lyset for min fod,
men engang jeg det ej forstod,
da mørkets magt mig styred´!
Jeg bare vidste  det ej selv,
til dig jeg følte ej appel,
da synd mig gennemsyred´.

Du, som dog sagde:  "Der blive lys!"
af syndens magt og helveds gys,
som Hyrde mig opledte
af ganske uden anden grund
end at i en belejlig stund
du ville selv, det skete!

Nu får jeg lov at vidne om,
hvad midt i al min fattigdom
jeg fandt i ungdoms dage,
nu Kristus jeg indbyder til,
for komme kan enhver som vil
i troen Ham modtage!
8.11. 19 - jn

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)